HVAD ER ÆGTE CHAMPAGNE? |
|
Gode råd om opbevaring af champagne: Champagne bør opbevares mørkt, køligt og liggende - frem for alt bør temperaturen være konstant. Vi anbefaler, at man køber sin champagne ca. 1 måned inden, den skal nydes, så den kan få lov til at hvile, så alle champagnens kvaliteter og aromaer kommer til deres ret, når den skal nydes.
|
Ægte Champagne er vin fra et nøje afgrænset område, beliggende ca. 150 km nordøst for Paris med byerne Reims, Epernay og Aÿ som centrum for de fleste større Champagnehuse. Der findes mange mousserende vine, der prøver at efterligne ægte Champagne, ikke blot i Frankrig, men også fx. tysk Sekt, italiensk Spumante og spansk Cava. Nogle af disse er acceptable vine, men altså ikke Champagne og må ifølge international lov ikke kalde sig Champagne. Det der gør ægte Champagne til en unik vin, er først og fremmest klima og jordbund. Det karakteristiske for Champagne er den meget kalkholdige undergrund, vinstokkene gror i. Endvidere må der kun bruges tre forskellige druesorter til fremstilling af ægte Champagne. Det er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Men det måske allervigtigste er den tradition og de lovregulerede metoder, der er for fremstilling af ægte Champagne. Champagne er ikke bare en hvidvin tilsat kulsyre. Ægte Champagne er rigtig ædel vin, og der er ikke mange vine, der er så komplicerede at producere som Champagne. På visse stadier i udviklingen skal den lades alene, og på andre skal der pusles om den. Den er blandet, gæret to gange og har et klæbrigt bundfald, som skal fjernes fra flaskens inderside, uden at de værdifulde bobler slipper ud. De kneb, der anvendes for at løse disse problemer, er forskelligartede og geniale, frugten af flere hundrede års forsøg på at nå det perfekte. Under ét kaldes disse løsninger og tekniske finesser for champagnemetoden - den berømte méthode champenoise. Slutresultatet er den fineste mousserende vin i verden. Da vi har direkte import og salg og dermed undgår fordyrende mellemled, opnår De ved at bestille Deres Champagne hos Benconi Vinimport en stor besparelse. Vore Champagner er alle eksklusive Champagner, som har lagret minimum 3 år, inden de forlader kældrene. (Ifølge fransk lovgivning skal Champagne lagre mindst 15 måneder, inden den forlader kældrene). Klik her for at se de udvalgte Champagner, De har mulighed for at bestille. |